Genfind gnisten i jeres parforhold

Der var engang, hvor romantikken blomstrede i jeres parforhold, og I var lidenskabelige og opmærksomme på hinandens behov. Men nu er der kommet et, to eller tre skønne børn ind i jeres liv, og I har helt glemt at være kærester. I stedet kører I et praktisk parløb, hvor der er fokus på at få hverdagen til at fungere, og hvor børnenes behov går forud for alt andet.

Indfør en kæresteaften

Hvordan finder I tid til kærligheden igen? Hvordan får I kickstartet lidenskaben, når der kun er ganske lidt tid i hverdagen? I kan f.eks. beslutte jer for at få børnene passet hos bedsteforældrene eller andre familiemedlemmer en aften eller to om måneden og så have en kæresteaften, hvor I spiser en romantisk middag sammen og dyrker nærværet. Tal sammen om ”jer” og ikke om børnene eller praktiske gøremål.

Læg børnene tidligt i seng

I kan også beslutte jer for at lægge børnene tidligt i seng på en bestemt ugedag, så I har tid til hinanden. Skemalagt sex kan måske lyde uromantisk, men det kan faktisk være frækt, hvis I f.eks. varmer hinanden op i ugens løb med kys, flirt eller frække ord. Find inspiration her: