Lad romantikken blomstre på Valentins Dag

Den 14. februar er det Valentins Dag, og det har I muligvis glemt alt om, især hvis I har små børn. Romantikken har det med at fordufte, når man bliver forældre, og så skal der arbejdes hårdere på at have et godt parforhold. Ofte ender det med at være børnenes behov, der har førsteprioritet, og så glemmer I at pleje jeres parforhold med en hyggelig middag for to, en biograftur eller en gåtur hånd i hånd i skoven, som I ellers fik gjort dengang I bare var jer to.

Intimiteten i parforholdet drukner nemt i hverdagens lavpraktiske gøremål. Når der skal afleveres og hentes børn i institution eller dagpleje, handles ind, laves mad, ryddes op og gøres rent, så er der ikke overskud til ret meget andet. Når børnene er puttet og endelig sover, falder I omkuld som to trætte karklude i sofaen. Der er ikke særlig meget overskud til at være romantisk eller tage initiativet til sex.

Grib chancen og forkæl hinanden på Valentins Dag

Men herfra skal lyde en opfordring til at gribe chancen denne Valentins Dag. Lav f.eks. en aftale med børnenes bedsteforældre om, at børnene bliver passet af dem, imens I spiser en romantisk Valentines-middag. I stedet for at bruge alle jeres penge på at forkæle ungerne og shoppe børnetøj i det store udvalg i Kids Brand Store, så brug i stedet penge på at forkæle jer selv. Det vil bringe jer tættere sammen og skabe en fornyet samhørighed. I vil formodentlig opdage, hvor dejligt det er, at I endelig får kigget hinanden i øjnene igen og kommer i tanker om, hvad det var, I hver især faldt for hos jeres partner. Når I er positivt stemt overfor hinanden, kan I også overkomme mere i hverdagen, og der vil være færre skænderier, når I også indimellem tager jer tid til at dyrke jeres parforhold og får ungerne passet.

Hvorfor fejrer vi Valentins Dag?

Den traditionsrige Valentins Dag betragtes som de elskendes helligdag. Her bliver der sendt blomster, chokolade og kort til den udkårne. Men Valentins Dag er ikke – som mange fejlagtigt tror – et amerikansk påfund. Det er rigtigt, at Valentins Dag er blevet fejret i mange år i USA og Storbritannie,, men baggrunden for Valentins Dag kan findes helt tilbage i det antikke Rom, hvor den knyttes til forårsfesten Lupercalia. Her var det bl.a. en skik, at de unge og ugifte blev parret sammen to og to i en lodtrækning. Det var først i 1990’erne, at danskerne begyndte at fejre Valentins Dag, men nu giver vi den til gengæld fuld gas. Uanset om I har små eller større børn, så bør I selvfølgelig prioritere kærligheden, og Valentins Dag er som sagt en meget oplagt dag at fejre jer to på. Når børn ser deres forældre være glade og kærlige over for hinanden, så er I et positivt forbillede for dem.

mts_cool