Konflikter med din teenager

Har du en teenager i huset, så er skænderier og konflikter meget almindelige. Du synes sikkert, at din teenager er hysterisk, sover alt for længe, og det er alt for længe siden, at der er blevet gjort rent på teenageværelset. Omvendt finder din teenager dig irriterende, og han/hun vil ikke længere lave ting sammen med dig eller følges med dig og synes i det hele taget, at du er pinlig at omgås. Det er helt normalt.

Fokus på at løse konflikter

Og hvordan håndterer du så de konflikter der opstår mellem dig og din teenager, og hvordan får du vendt den negative stemning i huset til noget positivt? Først og fremmest bør I droppe skyttegravskrigen og lade være med at gå til angreb på hinanden. Gensidige beskyldninger og stædighed fører ingen vegne hen. I stedet skal begge parter se konflikter som problemer, der skal løses. Det kan I bedst gøre ved at tale om det på en konstruktiv måde. Det er også rigtig vigtigt, at I lytter til hinanden og respekterer hinandens forskellige syn på tingene. Når der er plads til begge parter i en samtale, så føler begge sig hørt, og det er et godt udgangspunkt for at løse en konflikt og nå frem til en fælles løsning.

Vær åben og lyttende

Når I skal løse en konflikt, så vælg et tidspunkt, hvor din teenager ikke er vred, men er i et rimeligt humør. Brug selv et venligt tonefald og inviter til en samtale på en åben og fordomsfri måde. Hvis din teenager gerne vil til en fest eller have en ny iPhone, og du synes, det er en dårlig ide, så vent med at sige nej. Spørg i stedet ind til, hvorfor teenageren netop gerne vil disse ting. Måske kan I sammen finde en anden, bedre eller billigere løsning, som I begge to bliver tilfredse med.

Lad være med at belære din teenager
For din teenager er der ikke noget mere irriterende end, hvis du forsøger at spille klog på hans eller hendes vegne. Selvom du engang selv var teenager, så lad være med at tro, at du ved præcis, hvordan din teenager har det. Lad ham eller hende selv sætte ord på sine følelser og oplevelser. Lad din teenager selv gøre sig sine egne erfaringer. Spørg i stedet ind til, hvordan din teenager oplever, føler osv., for så er der en større sandsynlighed for, at din teenager vil føle sig forstået. Har din teenager brug for en teenagecoach i en periode, kan du finde mere information her: