Er jeres morgener ofte stressfyldte eller konfliktfyldte, og kommer I for sent ud af døren? Står I for sent op, eller har I ingen plan eller fast rutine for, hvornår der skal spises morgenmad, eller hvornår barnet skal have tøj på eller pakke sin taske? Så kan I med fordel indføre en fast morgenrutine, hvilket vil give mere ro og regelmæssighed. Når du indfører en bestemt morgenrutine, så husk at afsætte ekstra tid til hver aktivitet, så planen ikke skrider.
Indfør faste morgenrutiner
En god morgen starter ofte med en god vækning. Væk dit barn og giv det tid til at vågne. Sørg for, at barnet ved, hvilke faste rutiner der kommer. Toiletbesøg, klæde sig på, spise morgenmad, pakke taske, tage overtøj på osv. Du kan f.eks. lave et skema med tegninger til barnet, så barnet kan se i hvilken rækkefølge aktiviteterne kommer. Børn lever i nuet og har i modsætning til voksne svært ved at tænke abstrakt, så når du lægger et konkret skema foran barnet med tegninger på, så kan det langt bedre forholde sig til den faste morgenrutine, du ønsker at indføre i familien. Læs om vigtigheden af faste rutiner her: